Din krop har været igennem en stor forandring
En graviditet og en fødsel er en af de største forandringer, kroppen kan gennemgå.
Din krop har båret og født et barn. Undervejs har muskler, bindevæv, bækkenbund og kernemuskulatur tilpasset sig for at støtte dig og skabe plads til dit barn.
Efter fødslen begynder kroppen gradvist at finde en ny balance. For nogle sker det naturligt over tid, mens andre har brug for vejledning til at forstå kroppens forandringer og finde en hverdag, hvor kroppen igen føles stærk og tryg.
Jeg tror ikke på, at kroppen skal tilbage til at være, som
den var før graviditeten.
Jeg tror på, at du kan lære at forstå den krop, du har nu – og føle dig tryg i
den.
Når kroppen føles anderledes
Det er helt naturligt, at kroppen kan føles anderledes efter graviditet og fødsel.
Måske føler du dig mindre stabil. Måske er du blevet usikker på, hvad du må og kan gøre. Eller måske reagerer kroppen på måder, du ikke havde forventet.
Du kan for eksempel opleve:
-lækage ved host, nys, løb eller træning
- tyngdefornemmelse i underlivet
- smerter i bækken, ryg eller ved samleje
- en følelse af manglende støtte omkring maven
- udfordringer med bækkenbund eller kernemuskulatur
- usikkerhed ved at vende tilbage til træning
Det betyder ikke, at kroppen er svag.
Kroppen har en stor evne til at tilpasse sig, og med den rette vejledning, passende belastning og tid oplever mange, at de gradvist genfinder styrke og tillid til kroppen.
Tilbage til træning og bevægelse
Mange kvinder bliver usikre på, hvordan de kommer godt i gang igen.
Hvornår må jeg løbe?
Hvornår må jeg styrketræne?
Er det normalt at mærke tyngde eller ubehag?
Det er helt naturligt at være i tvivl. Der findes ikke én løsning, der passer til alle. Din vej tilbage afhænger blandt andet af din graviditet, din fødsel, din krop og dine mål.
Når du forstår, hvad der sker i kroppen, bliver det lettere at mærke, hvad der føles rigtigt for dig, og bevæge dig med større tryghed.
Hvordan kan jeg hjælpe?
Hos mig er der tid og ro til at tale om det, som kan være svært at sætte ord på.
Vi begynder med en grundig samtale om dine oplevelser, din hverdag og det, der fylder. Derefter undersøger vi sammen, hvordan bækkenbund, vejrtrækning, kernemuskulatur og bevægelse spiller sammen.
Uanset om du oplever udfordringer efter graviditet og fødsel, ønsker hjælp til at vende tilbage til træning eller gerne vil forstå kroppen bedre, finder vi en plan, der passer til din hverdag.
For mig handler det ikke kun om øvelser. Det handler om at skabe forståelse for kroppen. Når kroppen giver mening, bliver det ofte lettere at stole på den og bruge den med større tryghed.
Det er vigtigt for mig, at du går herfra med en bedre forståelse af kroppen og en plan, der giver mening for din hverdag.
Bevægelse i fællesskab
Når du er klar, kan det også være rart at bevæge sig sammen med andre.
Hos Fysiokiss tilbyder jeg forskellige hold, hvor du kan styrke kroppen i et trygt og rart fællesskab.
Du kan blandt andet vælge efterfødselstræning, yoga, Fysioflow eller reformer pilates – alt efter hvad der passer til dig og dine behov.
Mit mål er ikke at få kroppen tilbage til, hvordan den var før graviditeten. Jeg ønsker at hjælpe dig med at få en krop, du føler dig tryg ved, og som giver dig mulighed for at leve det liv, du ønsker.
Har du spørgsmål?
Er du i tvivl om, hvordan du kommer godt videre efter graviditet og fødsel, eller hvordan jeg kan hjælpe dig, er du meget velkommen til at kontakte mig.
Sammen finder vi en vej, der passer til dig, din hverdag og din krop.
Telefon: 40 41 42 37
E-mail: info@fysiokiss.dk